Forside
Nyheder
Program
Om klubben
Kontakt-info
Medlemmer
Artikler
Form. Klumme
Bibliotek
klubbladet
Partier

 Tårnby Skakklub

Indlæg af Brian

 

  Tilbage

Tårnbyfolk på spil

af Brian

Tirsdag d. 25. april deltog Finn og jeg i et arrangement hos Amager Skakforening, hvor Carsten Høi var inviteret til at give foredrag og derefter simultan. I alt deltog ca. 15 personer og der blev budt på gratis kaffe og wienerbrød. Vi kender konceptet fra egne rækker, hvor vi havde Høi på besøg for 4-5 år siden.

 

Høi demonstrerede helt friske partier bl.a. fra Amager mesterskabet, som han vandt. Herunder et fint gevinstparti mod den stærke og talentfulde juniorspiller Mikkel Manosri (+2200). Jeg slog i øvrigt selv Mikkel Manosri for nylig i en hurtigturnering.

 

I den efterfølgende simultan fik jeg med sort en fin stilling og ofrede i midtspillet en officer (skindoffer) for at åbne centrum. Det så smart ud og havde måske en lille overraskelseseffekt, men reelt set gav det kun lige spil. Objektivt set skulle jeg have fortsat min mobilisering mod Carstens kongestilling. Jeg havde nemlig adgang til fine felter, mens Høis løbere og dronning stod pakket ind bag bønderne i centrum. Nu blev stillingen forenklet med dronning + tårn + lige mange bønder (i forskellige struktur dog). Jeg tilbød remis, da det var min klare vurdering af stillingen. Høi afslog imidlertidigt og forsøgte ærgerrigt at spille videre. Ca. 10 træk senere måtte Høi erkende at stillingen var remis og vi delte pointet. Foruden min egen remis måtte Høi afgive endnu en remis.

 

Finn deltog ikke i simultanen, men gav god moralsk opbakning :-)

 

Alt i alt et rigtig fint arrangement med en veloplagt, vidende og pædagogisk Høi."

 

Tilbage til Nyheder

 

/Brian   

Kære alle,

Som I kan se på hjemmesiden - Formandens Klumme, så har vi i bestyrelsen drøftet, at det kunne være rart med lidt mere aktivitet; indlæg, debat, nyheder til hjemmesiden. Jeg vil opfordre Jer alle til at kontakte Karlo med et aktuelt (eller uaktuelt) bidrag, der kunne være af interesse for klubbens medlemmer i almindelighed eller øvrige folk, som lander på vores hjemmeside.

Jeg vil gerne lægge for med denne lille nyhed, der falder under kategorien "Tårnbyfolk på spil":

I august - oktober måned er både Jakob Hansen og Poul Henrik Madsen på spil i hhv. Skakmøllen (AS04/KS), Øbro Skakforening og Amager Skakforening. Jakob spiller 5 runders EMT i en ren mestergruppe i AS04/KS, mens Poul Henrik både spiller med i Amagermesterskabet 2010 7 runders EMT og Det Åbne Øbromesterskab i hurtigskak

(9 runder). I sidstnævnte hurtigturnering delte Poul Henrik 1. pladsen med 4/5 point.

/Brian

horizontal rule

 Søndag den 6. April, blev der afholdt Odysseus junior grandprix i Søborg.

Marius stillede op i gruppe C, hvor modstanderne havde rating 2077, 1605 og1354.

Alligevel lykkedes det Marius med sine 1000 i rating at vinde sit ene parti mod

sin stærke modstander, der har rating på 1605 og rangerer på Junior Top 13.

 Det blev også til et diplom, foruden et gavekort på 45,- kroner –

hvilket jo aldrig er at kimse af.

Stinna

horizontal rule

Tillykke Marius. Godt gået!!

horizontal rule

både Johan og Marius stillede op i basisgruppen i København Open skoleskak

 søndag den 23. marts på Frederiksberg Rådhus.

Begge leverede meget flotte præstationer.

 Stinna