Forside
Nyheder
Program
Om klubben
Kontakt-info
Medlemmer
Artikler
Form. Klumme
Bibliotek
klubbladet
Partier

 Tårnby Skakklub

        Tårnby Skakklubs 75 års jubilæumsturnering 24. marts 2012.

 

Af Ebbe Klitgård

Den i Danmark bosiddende svenske stormester Jonny Hector, Skakklubben Nordkalotten, blev en suveræn vinder af Tårnby Skakklubs 75 års jubilæumsturnering med en score på 5½ af 6 points. Den enlige remis blev afgivet i sidste runde til stormesterkollega Sune Berg Hansen, Helsingør Skakklub. Hermed besatte denne anden forhåndsfavorit andenpladsen med 4½ points og med bedre korrektion (bedre scorende modstandere) end Kaare Kristensen, Nordkalotten, der fik 3.præmie, og Michael B. Jørgensen, Helsingør, der trods 4½ sluttede uden for præmierækken. Mestergruppen havde 22 deltagere, og i rating-gruppen under 2200 blev præmietagerne Søren G. Jensen, AS04 med 3½ fulgt af Tjerk Sminia, Øbro, ligeledes 3½ og Jens Hornsgaard, Odysseus med 3.

  I basisgruppe 1 var der også en sikker vinder, nemlig Arild Rimestad, som scorede 5½ points. Tårnby Skakklubs formand Ebbe Klitgård besatte 2. pladsen med 4 points, fulgt af en anden Tårnbyspiller, Ole F. Kristensen med 3½ points og bedre korrektion end Flemming Borg, Allerød og Carl Aage Pedersen, Gladsaxe. Basisgruppe 2 blev vundet af Johann Stanislaus, Øbro med 5 points, foran Tårnby-spillerne Bjarne Mathiesen og Børge Hansen, begge 4½. I begyndergruppen opnåede Mikkel Manosri Jacobsen, AS04 3 points og en ratingpræmie.

 Turneringen blev afviklet i en gemytlig atmosfære og kompetent ledet af Claus Olsen med hjælp af Karlo Havmand. Tårnbys borgmester Henrik Zimino udførte turneringens første træk for stormester Sune Berg Hansen, lidt overraskende c4, som førte til remis mod Kaare Kristensen. Borgmesteren gav på kommunens vegne Tårnby Skakklub en pæn check og en flot sammenplantning, som pyntede op hele dagen. Efter turneringen afholdt klubben en reception for de deltagende knap 50 skakspillere, og om aftenen var der middag for klubbens egne medlemmer med partnere. Her præsenteredes et jubilæumsskrift forfattet af Ebbe Klitgård på baggrund af klubbens protokoller.

Billeder fra turnering, reception og klubfest

Tilbage til nyheder

Se også: Tårnby Skakklub 1937-2012. En klubhistorie med særlig fokus på de tidlige år.