Kommentarer af Brian Bærentsen

tilbage til Artikler  tilbage til stillingen  Til kommentarer sidste runde

KSU holdturnering 2011-2012 runde 1-3 ved Brian Baerentsen

Runde 1 Tårnby I mod Frederiksberg III (3½ - 4½) – En hæderlig start.

Så kom vi i gang med dette års holdturnering. Jeg havde på forhånd stillet mig særdeles tilfreds med et 4-4 resultat. Det blev det altså kun knap og nap. Vi havde dog bestemt momenter undervejs til at indkassere 1-1½ point mere end slutresultatet. Det gælder især Erling, Ole og Erik. Under alle omstændigheder er resultatet bestemt godkendt, ikke mindst på grund af holdets gode fighterspirit og udholdenhed over hele linjen. Også i de meget svære partier, hvor vi trods både kreativt spil, sejt og taktisk forsvar gik ned i flammer.

På 1. brættet spillede Kim sort mod Kim R. Thomsen (1940). Kim spillede mod en variant af engelsk, der, når man ikke kender varianten, gav hvid et meget stort initiativ. I en trykket og vanskelig stilling i midtspillet bukkede Kim et tårn mod et par basser. I stedet for at bukke under, bed Kim tænderne sammen og kastede sine bønder frem i et chancerigt forsøg på at underminere hvids kongestilling og samtidig trænge ned til første række. Hvid brugte ganske meget tid og stillingen var sprængfyldt med taktiske fælder, hvor hvid kunne gå galt i byen. Desværre holdt modstanderen tungen lige i munden og red stormen af, hvorefter det ekstra tårn naturligt gjorde udslaget. Ærgerligt.

På 2. brættet spillede jeg hvid mod Frode Benedikt Nielsen (1896) i en Benoni. Desværre byttede jeg rundt på to træk i åbningsfasen, hvilket betød at sort relativt enkelt udlignede. I et lige midtspil opstillede jeg en lille fælde, hvor jeg tilbød sort at vinde en bonde. Prisen var høj - og for høj viste det aktuelle spil sig - da han skulle bytte en stærk sortfeltet løber, der bidrog til sorts forsvar på kongefløjen. Nu skilte han sig af med løberen samt deplacerede sig dronning, hvorefter jeg kunne trænge ind i hans stilling med Df6 og defakto initiere et kongeangreb. Sort blev krøllet helt sammen i et passivt forsvar. Da jeg aktiverede mine tårne i kongeangrebet var slaget over i min favør.

På 3. brættet spillede Erik sort i en variant i Dronningindisk mod Michael W. Olesen (1886). Michael skal man absolut ikke undervurdere. Det ved jeg af bitter erfaring, da jeg tabte til ham i sidste runde af sidste års holdturnering. Erik fik fremragende spil efter åbningen og havde reelt med sort fordel efter ca. 10-12 træk. Spillet blev af begge kombattanter skærpet med to kvalitetsofre - et fra hver side. Da røgen lettede, var der opstået en lige stilling med T+L mod T+S og lige mange bønder, dog havde Michael fået sin frie c-bonde frem til c6. Erik spillede dog koldblodigt og havde god kontrol med bonden. På et tidspunkt fik Michael endda skudt bonden frem til c7. Erik kunne ved taktiske midler have vundet denne bonde, men overså det desværre i begyndende tidnød. I stedet røg en bonde fra Erik og trods stædig kamp måtte Erik ned til sidst.

På 4. brættet spillede Ebbe hvid mod Morten A. Helles (1824). I sin yndlingsvariant i engelsk med fianchetteret løber på g2, Sc3 og Se2 opnåede Ebbe et komfortabelt åbningsspil. Mens modstanderen byggede op til bondestorm på dronningfløjen stødte Ebbe frem på kongefløjen kombineret med angreb mod sorts svage punkt på e6. Et fatalt forsøg på at dæmme op for Ebbes fremstorm i form af h6? gav tværtimod Ebbe endnu et angrebspunkt og sort gav i desperation en officer for at dæmme op for Ebbes angreb. Det betød blot at partiet blev længere, men udfaldet det samme nemlig en overbevisende sejr (nu i slutspillet i stedet) til Ebbe. Modstanderen prøvede undervejs at overbevise ebbe om at stillingen var teknisk remis, hvilket var det rene vås. Ebbe demonstrerede koldblodigt dette.

På 5. brættet spillede Johnny sort mod Peter Køhler (1815). Johnny udlignede ganske hurtigt med sort og undlod koldblodigt at rokere undervejs. Da hvid rokerede langt søgte Johnny den lange diagonal a1-h8 med sin sortfeltede løber. Imidlertid var hvids stilling for solid og parterne enedes om remis. Et fuldt ud retfærdigt resultat.

På 6. brættet spillede Ole hvid og Siciliansk - en variant af Paulsen måske - mod Jørgen Falkesgaard (1776). Ole spillede åbningen solidt, men valgte strategisk at ofre en officer mod at få superaktivt spil og dominans i centrum kombineret med trusler mod kongestillingen. Virkelig stærkt spillet! De taktiske trusler i stillingen var så stærke, at sort måtte ofre tilbage i et forsøg på at bevare balancen. Herefter havde Ole fortsat det mest aktive spil og i forskellige varianter truede Ole med endnu et (midlertidigt) officersoffer for at få et stærkt angreb mod kongen. Ole valgte dog kort tid efter at søge i sikker havn med en evigskak. Et meget spændende og instruktivt angrebsparti og en meget sikker ½ til Ole.

På 7. brættet spillede Morten sort mod Niels Schnegelsberg (1767). Altså en modstander med ca. 200 mere i rating end Morten. Jeg så desværre ikke partiet, men Morten fortalte mig, at hans modstander havde spillet meget aktivt og desværre tidligt taget initiativet i partiet. På næsten alle niveauer i skak er initiativ og stillingens dynamiske faktorer betydelig mere væsentlig end de mere statiske elementer eks. bondestrukturen. Ligeledes gælder det, at officerer generelt i dag vurderes noget højere end de gængse tre bønder, disse traditionelt har været værdisat til. Morten tabte partiet, men selvom Morten i år vil møde mange højereratede spillere, så er jeg ikke i tvivl om, at der nok skal komme fuldfede point på kontoen!

På 8. brættet spillede Erling hvid mod Steffen Boeskov (1700). Altså en modstander med ca. 150 mere i rating end Erling. I det jeg så af partiet spillede Erling gennemgående sikkert og overbevisende. I midtspillet byttede Erling dronningen mod to tårne + en ekstra bonde. Det betød en materiel stilling i overkanten til Erling. Det er dog altid svært at spille mod en dronning og desværre kom Erling i modstanderens tidnød til at lave et ulovligt træk, der udover at give modstanderen to minutter ekstra på klokken også kostede Erling et rent tårn. Selv materielt klart bagud opstillede Erling et fort, der betød, at modstanderen ikke kunne trænge igennem og efter en stribe skakker måtte sort tage remis ved trækgentagelse. Flot fight af Erling.

 De individuelle resultater efter 1. runde:

 1. Kim (0/1)

2. Brian (1/1)

3. Erik (0/1)

4. Ebbe (1/1)

5. Johnny (½/1)

6. Ole (½/1)

7. Morten (0/1)

8. Erling (½/1)

 Bemærk i øvrigt at Amager slap af sted med hele to point fra opgøret mod Philidor! Og Philidor stillede endda op i tæt på stærkeste opstilling, dog med Niels Grandelius på 1. brættet i stedet for Curt. Det er et virkelig flot resultat og viser, at Philidor kan være til at tale med.

 Onsdag d. 16. november møder vi Lyngby-Virum I på udebane. Lyngby er bortset fra Philidor rækkens i særklasse stærkeste hold med et ratinggennemsnit på 1975. Jeg har en god fornemmelse for denne kamp. Jeg tror vi vil overraske med et kanonresultat. Måske endda en kneben sejr, selvom jeg ud fra ratingtallene absolut ikke har belæg for denne forudsigelse - eller forudanelse:-)

Runde 2 Lyngby-Virum mod Tårnby I (5 – 3) – Så meget for holdlederens forudanelse.

Tak for en rigtig god fight i aftes. Trods overmatchet på alle brætter mod et erfarent Lyngby-hold, der stillede op med mesterspillere på de første 6 brætter og 1800-folk på bræt 7 og 8, strittede vi voldsomt imod overmagten. Vi kan være stolte af vores indsats i gårdagens kamp. Jeg havde forud for kampen en fornemmelse for at vi ville overgå de faktuelle forventninger (stort), som Herr Elo stillede. Ja, måske ville vi ligefrem vinde kampen. Det kom med et 3 - 5 nederlag kun delvist til at holde stik. Vi vandt samlet set 9 ratingpoint.

 

På 1. brættet mødte Kim med hvid den stærke mesterspiller Finn Vester (2140). Finn er en særdeles erfaren herre, der igennem mange år har været elitespiller. Han er (mindst) 6 gange klubmester hos Lyngby-Virum første gang i 1979 og igennem årene i konkurrence med så stærke navne som Jacob Aagaard, Kåre Kristensen og Esben Hove. Han har ligeledes i årevis spillet divisionsskak og har i det hele taget et flot "CV". Ud fra mit begrænsede, erkender jeg, kendskab til Finn, så er han en meget dygtig positionel spiller og jeg kunne på forhånd frygte at Kim ville blive lullet ind i en kedelig/halvtør stilling og i et forsøg på at skabe dynamik i stillingen ville påtage sig svækkelser og så blive skubbet ud over kanten. Min bekymring viste sig helt og aldeles ubegrundet. I fejende flot positionel stil mod Fransk fastholdt Kim både terræn, initiativ og en lille men sikker fordel partiet igennem. I midtspillet spillede Kim måske en anelse unøjagtigt - eller rettere valgte ikke den mest aktive fortsættelse (et bondefremstød til f4) - hvilket gav Finn mulighed for ved præcist spil at udligne og tilbyde remis, som Kim accepterede. Et rigtig flot resultat og ikke mindst parti.

 

På 2. brættet spillede jeg sort mod Mikael Larsen (2028). Lad mig straks slå fast: det blev ikke et mindeværdigt parti. Mikael spillede knastørt, positionelt og uhyggeligt sundt. I det tidligere midtspil begår jeg en alvorlig fejl (et passivt springertræk Sd7??), hvilket giver hvid mulighed for ikke alene at vinde en ren bonde på h7, men samtidig med tempi/trusler at føre en massiv bondekæde frem i centrum. Jeg faldt i denne fase længere og længere tilbage på klokken. Men i det mindste vågnede jeg op, begyndte at spille aktivt og afsøgte stillingen for taktiske muligheder. Mikael afværgede mine små taktiske trusler, men på en efter min mening anelse passiv vis. I hvert fald lykkedes det mig, trods en objektiv tabt eller som minimum uhyre vanskelig stilling at holde gryden i kog. Jeg fik med min modstanders hjælp tvunget partiet ud i tidnød og selvom jeg var voldsomt bagud på klokken (ca. 40 sekunder mod 2½ minut), stillede jeg hvid så store taktiske udfordringer, at han endte med at tabe på tid! Jeg havde selv 8 sekunder tilbage. Et indiskutabelt uretfærdigt resultat, men lykken står den kække bi, man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, hvo intet vover intet vinder, "I did not have sexual relations with that woman"! Hmmm..kald mig bare "The Comeback Kid";-)

 

På 3. brættet spillede Erik hvid mod Torben Rønsted (2011). Torben valgte det vel lidt sjældne gammel-indisk åbningssystem mod Eriks d4. Erik udviklede sig fornuftigt og førte spillet ad solide baner. Midtspillet var i fuld balance og efter en række afbytninger, gled spillet umærkeligt ind i slutspilsfasen, hvor Erik havde dronning og springer mod Torbens dronning og løber med lige mange bønder til hver. Denne fase af partiet spillede Erik nærmest virtuost. Med et midlertidigt bondeoffer i g-linjen ødelagde Erik sorts struktur omkring kongen og indkasserede derefter en centrumsbonde for den ofrede fløj-bonde. Et smukt og klassisk eksempel på aktivt spil og taktisk brug af skin-ofre med stor strukturel effekt (ødelagt kongefløj). Erik kunne have spillet på gevinst ud fra det fine oplæg, men valgte at tage remissen. Et solidt parti mod en stærk modstander, krydret med smuk og instruktiv slutspilsteknik.

 

På 4. brættet spillede Ebbe sort mod Peter H. Lindhardt (1951). Ebbe spillede skandinavisk mod, så vidt jeg kunne vurdere ud ad øjenkrogen, en lidt usædvanlig hvid opstilling. I hvert fald blev d4 først spillet meget sent. Ebbe udlignede fuldt ud i åbningsspillet og tilbød i det tidligere midtspil remis, hvilket modstanderen efter kort betænkningstid modtog. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at se det fulde parti, men det kan ikke have bevæget sig ud over remisgrænsen på noget tidspunkt. Det var således en både saglig og taktisk god beslutning at tilbyde remissen - særligt mod en solid mesterspiller! Vi kom på tavlen med dette resultat og det giver altid lidt ro, i hvert fald hos mig, når vi får landet det første hele eller halve point. For Ebbe betyder resultatet, at han virtuelt igen er oppe og kysse 1800-grænsen. Jeg håber gennembruddet sker i denne sæson.

 

På 5. brættet spillede Johnny hvid mod Lars Hyldkrog (1924). Lars er også en meget erfaren k-skak spiller med fine resultater på denne front. Lars' dybe teorikendskab kom dog til kort i Catalansk åbning, hvor Johnny reelt udspillede sin modstander. Efter en lidt akavet manøvre hvor Lars placerer sit tårn på a7, kombinerer Johnny sig til en kvalitetsgevinst. Johnny fortsætter sit aktive spil og dominerer fuldstændig brættet. På et tidspunkt ser Johnny en taktisk mulighed og ofrer kvaliteten tilbage. Hvis strategien/taktikken var lykkedes ville dette parti i mine øjne kandidere til årets holdparti. Imidlertid kan Lars undslippe det matnet Johnny forsøgte at spinde og herefter åbnedes spillet op igen. Det lykkedes Johnny i slutfasen og gensidig tidnød at narre sin modstander og forvandle til dronning. I partiets døende sekund har Johnny konge og dronning mod konge og bonde i en vunden stilling. Johnny er et sølle træk fra at slå bonden og erklære partiet remis. Desværre falder vingen og Johnny måtte under højlydte protester indkassere et nederlag. Møgærgerligt efter en så suveræn opvisning og sublim fight. Sagen kan få et efterspil, da Johnny var opsat på at indgive en klage til DSU.

 

På 6. brættet spillede Ole sort mod Bjarne Nielsen (1903). Ole spillede Grünfeld-indisk men mod en underlig slap/passiv hvid opstilling. Ole foretrækker at spille mod de normale spilsystemer i denne åbning og fandt sig desværre utilpas i denne passive udgave. Jeg så desværre kun lidt af partiet i denne fase, men da jeg på et senere tidspunkt kom forbi stod brættet i flammer. Begge dronninger stod gensidigt i slag truet af tårne og endnu en sort løber stod i slag på h1! Jeg troede rent faktisk at Ole kombinatorisk ville tabe partiet, men havde nok ikke set dybt nok. I hvert fald var der, da jeg kom ind efter en rygepause, afviklet til et uligefarvet løberslutspil og parterne enedes om remis. Et godt resultat med sort mod en mesterspiller.

 

På 7. brættet spillede Morten hvid mod Hans Timmermann (1836). Altså endnu en modstander med et væsentligt højere ratingtal end Mortens. Det lod sig dog ikke vise på brættet, hvor Morten spillemæssigt fuldt ud matchede sin modstander. I midtspillet hvor jeg kiggede forbi et par gange så stillingen fuldstændig lige ud. Desværre hæmmede Morten senere sin løber ved at placere den på a5, hvor dens retræte blev generet af b4-bonden. Morten havde fortsat chancer her, men uden løberens aktive deltagelse i det fortsatte slag, var overmagten for stor og Morten måtte ned. Nederlagene i de indledende runder ser jeg som en hærdningsproces - og det er blot et spørgsmål om tid før pointene (igen) triller ind på kontoen.

 

På 8. brættet spillede Erling sort mod Per Lunde Jensen (1801). Erling har mødt Per tidligere men på 1. brættet på 2. holdet. Ved denne tidligere lejlighed vandt Erling. Det gav visse forhåbninger, selvom ratingforskellen stadig var ganske stor. Undervejs gav Erling selv udtryk for, at han følte sig i kontrol. For mig som udenforstående så det dog ud som om hvid fik spillet sig til en meget aktiv stilling. Erling havde dog en stor fordel på klokken, men dummede ifølge Kim en officer væk. Ellers havde der været chancer.

 

Altså samlet set et hæderligt nederlag mod et stærkt hold. De individuelle scorer:

 

1. Kim (½/2)

2. Brian (2/2)

3. Erik (½/2)

4. Ebbe (1½/2)

5. Johnny (½/2)

6. Ole (1/2)

7. Morten (0/2)

8. Erling (½/2)

 

Nu kigger vi frem mod 3. runde, hvor vi på hjemmebane den 5. december møder Odysseus III. Et hold jeg føler mig overbevist om vi slår. Vi har afbud fra Ebbe til denne runde, hvorfor jeg vil nøjes med at forudsige en 4½-3½ sejr!

Runde 3 Tårnby I mod Odysseus III (4½ – 3½) – Sejr!

Så kan vi notere os sæsonens første sejr! Den kom hjem med hiv og sving i de allersidste minutter af holdkampen. Odysseus stillede op i klart forstærket opstilling med Jacob Sylvan som reserve på 1. brættet. Odysseus er en stor klub med hele 5 hold tilmeldt holdturneringen og Jacob er med flere længder Odysseus stærkeste spiller med 2262. Ham fik Kim "fornøjelsen" af med sort på 1. brættet:-/

 

1. bræt. Via trækomstilling fik Kim en dårlig udgave af Benoni, der desværre kostede en ren bonde på h6. Kim fightede og søgte aktivt og taktisk spil bl.a. med bondefremmarch på kongefløjen. Jacob spillede i denne fase en smule usikkert, men kørte dog sejren hjem. 0-1

 

2. bræt. Jeg spillede hvid mod Carsten Straarup (2004), der er Odysseus normale 1. bræt i en ægte dronninggambit, hvor sort får lov at beholde bonden på c4. I midtspillet vurderer jeg at have kompensation for den ofrede bonde med en aktiv stilling. Senere, da sort har rokeret kort, får jeg mulighed til at "angribe" med g4 - et træk jeg selv er stolt af, men Fritz sætter ikke helt samme pris på trækket:-/ Imidlertid resulterer det to træk senere i en kvalitetsgevinst. Stillingen er dog fortsat meget svær at spille for både hvid og sort og samtidig er jeg i begyndende tidnød - og den bliver bare værre. I partiets slutfase har jeg i en meget vanskelig og kompliceret stilling (læs: tabt stilling) blot 1.41 minut mod godt 15 minutter. Heldigvis har Houdini ikke levet forgæves. Min modstander tænkte og tænkte over de næste 3-4 træk og brugte ca. 9 minutter på partiets sidste sorte træk, der ikke er stillingens stærkeste (Kh7?). Jeg spiller herefter a tempo et skinoffer (TxSd7). Jeg lader ham tænke i 15 sekunder og tilbyder remis, hvilket han straks tager i mod. Stillingen er faktisk fortsat klart teknisk tabt for mig, men var det kommet til en reel afgørelse i en tidnød-fight, havde jeg alligevel sat pengene på mig selv;-)

 

3. bræt. Erik spillede spansk med sort mod Steffen Petersen (1736) og fik ganske nemt udlignet tidligt i åbningen. Lidt senere vandt Erik oven i købet en løber mod en bonde. Hvid forsøgte med taktiske og offensive midler at tvinge en bonde i "mål" på dronningfløjen og det lykkedes faktisk at skabe en fribonde på b6. Men her trak Erik hårdt i bremsen og iværksatte et kontra-angreb mod Steffens konge. Hvid fandt ikke de meget præcise forsvarstræk, der muligvis kunne have holdt remis og Erik lukkede stilsikkert partiet. Herligt med en sejr og Erik har nu overskud på den virtuelle rating-konto.

 

4. bræt. Johnny spillede hvid mod Steen G. Nielsen (1689), der spillede Bogo-indisk (Lb4+). Det skal man tydeligvis ikke forsøge mod Johnny, der hurtigt fik en overlegen stilling med terrænfordel mod passive og ukoordinerede sorte officerer og ikke mindst kraftige angrebsmuligheder mod sorts kongestilling. I midtspillet forstærkede Johnny sin stilling med smukt og flydende udviklings- og angrebsspil, bl.a. med en springer på h7. Desværre spillede Johnny i netop denne situation for "sikkert". Med et springeroffer: Sf6+ gxf6, Dxh6 mens de sorte officerer stod krampet sammen på baglinjen, ville Johnny med tårnmanøvren Te3 svinge tårnet med i kongeangrebet på enten g3 eller h3 og afgøre kampen hurtigt! Imidlertid fik sort langsomt aktiveret sine brikker og byttet dronning, hvorefter partiet langsomt kom i balance igen. I slutfasen mistede Johnny endda en kvalitet men holdt alligevel sikkert remis.

 

5. bræt. Ole spillede sort i Caro-Cann mod Jan Langkilde Nielsen (1670). Partiet så i mine øjne længe ud til at være i rimelig balance. I midtspillet tipper partiet klart over til Oles fordel. Med en stærk løber mod en deplaceret springer og med stærke bondefremstød i centrum, der yderligere underminerer hvids stilling fremtvinger Ole en klar gevinststilling og omsætter med stor sikkerhed denne til et sikkert point! Ole har konsekvent gennem de senere år været en kandidat til topscorer-pladsen. Og det ser ud til at fortsætte denne sæson også.

 

6. bræt. Med afbud fra Ebbe var det i stedet lykkedes at få Elof ind som reserve. Og Elof løftede opgaven i sikker stil. Med hvid mod Klaus Bjerre Hansen (1664) i en af de Sicilianske varianter fik Elof dæmmet fornuftigt op mod sorts spil på dronningfløjen (Elof havde rokeret langt) og derefter lanceret et angreb mod sorts kongefløj. Stillingen så meget kompliceret ud i midtspillet med mange taktiske muligheder. Fra sidelinjen så stillingen ud til at være i balance. Jeg så ikke den konkrete afslutning men remis blev udfaldet. Et godt resultat af Elof, som blev indkaldt som reserve med kun dags varsel.

 

7. bræt. Morten spillede, som Ole, sort i Caro-Cann mod Simon Reusch (1641). Åbningsfasen udviklede sig langs baner, Morten ikke var fortrolig med. Det resulterede konkret i visse udviklingsproblemer bl.a. med Lf8 og De7 og uden at have rokeret. Imidlertid fik Morten langsomt frigjort sig og kunne på et tidspunkt indtage/kontrollere det så vigtige d5-felt. Jeg så desværre ikke partiets udvikling fra midtspillet og frem, men kunne notere mig, at Morten tabte. Igen var Morten, som det ses oppe i mod en væsentlig højere ratet spiller.

 

8. bræt. Erling spillede hvid mod Stanislav Kostic (1355), der optrådte som Odysseus' 2. reserve i matchen. Erling opnåede hurtigt en meget behagelig positionel stilling. Der var, så vidt jeg kunne se, aldrig tvivl om udfaldet af kampen. Erling vandt sikkert, som forventet mod en betydelig lavere ratet modstander.

 

Med 4½-3½ sejren fastholder vi vores aktuelle 5. plads. Rundens største overraskelse må være, at det lykkedes Gladsaxe med et ratingsnit på 1641 at opnå hele 2½ point mod suveræne Philidor med et ratingsnit på hele 2258.

 

De individuelle resultater:

1. Kim ½/3

2. Brian 2½/3

3. Erik 1½/3

4. Ebbe 1½/2

5. Johnny 1/3

6. Ole 2/3

7. Morten 0/3

8. Erling 1½/3

R. Elof ½/1

Nu kan vi gå på en velfortjent juleferie og derefter forberede os på kampen mod arvefjenden Amager, som vi møder d. 17. januar på udebane. Amager vandt i øvrigt i 3. runde med de knusende cifre 6½-1½ over BMS