Forside
Nyheder
Program
Om klubben
Kontakt-info
Medlemmer
Artikler
Form. Klumme
Bibliotek
klubbladet
Partier

 Tårnby Skakklub

Jubilæumsskrift i anledning af Tårnby Skakklubs 75 års jubilæum:

 

   Gamle billeder

Tårnby Skakklub 1937-2012. En klubhistorie med særlig fokus på de tidlige år.

Af Ebbe Klitgård, formand 2012.

Klubbens stiftende generalforsamling blev afholdt 18. marts 1937 og som formand valgtes Aage Quist Hansen, som i sin beretning oplyste, at man havde hvervet 23 medlemmer. Forud var gået et møde i studiekredslokalerne 14. januar 1937, hvor man enedes om at spille hver torsdag aften 19.30-23. Klubbens forhandlingsprotokol, som udgør det hovedsagelige kildegrundlag for denne fremstilling, beretter endvidere om en første uformel match mod Dragør i februar, som blev 4-3 til sidstnævnte. I april tog Taarnby Skakforening, som var klubbens første navn, revanche i en match på Strandhotellet i Dragør, hvor hjemmeholdet blev besejret hele 6-2.

   På den stiftende generalforsamling var man blevet enige om at afvente optagelse i Dansk Arbejder Skak (D.A.S.), og den første tid er præget af uformelle matcher mod Københavnske hold, blandt andet med et stort nederlag til Østerbro. På en ny generalforsamling 14. oktober 1937 følger indmeldelsen i D.A.S. Klubben har i en årrække en vinterturnering og en sommerturnering, og Quist Hansen er selv blandt de dominerende med flere klubmesterskaber. Der er også et par gange om året arrangementer med foredrag og simultan, det første i oktober 1937, hvor Eigil Johansen fra A.S. vinder en simultan 10½-3½. I D.A.S.’ holdturnering klarer Tårnby sig fint, i 1939 bl.a. med 5-1 over A.S. Godthaab, 5½-½ over Frederiksholm A.S. og 4½-1½ over Sundby A.S. på udebane i Geislergade. Disse hedengangne klubber fra Dansk Arbejder Skak blev slået lige så eftertrykkeligt som en klub der holdt indtil for et par år siden, Vanløse, som nu er en del af Damhus Skakklub. Sejren på 5-1 blev hentet på Bratskovvej, mens det kneb lidt mere mod Brønshøj A.S., som også dengang have adresse på Frederikssundsvej, dog i nummer 79 mod nu 118. Ifølge protokollen stod Tårnby til tab i nogle spillelokaler, der omtales som polarkolde, men efter et kaffebord i en pause under partierne kom Tårnby stærkt tilbage og vandt 4-2. Sæsonen 1938/39 endte med en suveræn sejr og oprykning til klubben, men det var så kun fra 4. række.

    I 1940 omtales klubben under navnet Taarnby Arbejder Skakklub. I 1945 er navnet ændret til det nuværende Taarnby Skakklub. Sæsonerne mellem disse to år er stærkt præget af besættelsen, og selv om der bortset fra 1942 foreligger referat fra generalforsamlinger (GF), er det småt med aktiviteter. Holdturneringen må aflyses pga. mørklægning med manglende mulighed for at nå hjem om aftenen. Også den interne vinterturnering ligger stille i de første krigsår. Sommerturneringen spilles nogenlunde som planlagt, selv om der på GF klages over for mange uafviklede partier. I 1943 får klubben lov til at spille på lærerværelset i Korsvejens Skole, men må opgive pga. manglen på brændsel. I stedet opnår man at låne et lokale på Ungdomshjemmet hver onsdag. I de sidste besættelsesår er der så småt ved at komme liv i de Københavnske skakaktiviteter, dog mest i sommertiden, hvor man påbegynder nogle propagandaturneringer.

   Regnskabet for alle de første mange år foreligger i pertentlige protokoller, de fleste bogført af kasserer K. Warmbach og senere dennes afløser Mønsted Jensen. Der skal betales husleje, de fleste år 40 kr., og kontingentet må ofte suppleres ved afholdelse af amerikansk lotteri. Undertiden afholdes også et sådant lotteri for at finansiere den stort set årlige skovtur. 30. maj 1949 er der dog alligevel knas med pengene, da man i ”Skovlyst” i Hillerød bliver bedt om at betale øl og snaps til restaurationspriser. Jeg citerer fra protokollen (uden sproglige rettelser): ”… vi blev tvungen til at købe 1/1 Snaps og den var dyr det satte jo straks et Skaar i Glæden men vi glemte at Kasseren var med han reddede Frokosten ved at smugle vor egen Snaps op paa Bordet ogsaa, da Maden var spist og Humøret var steget et par Grader kørte vi ud i fri trods Regn og Blæst og der fik vi saa Tiden slaaet ihjel med morsomme Lege og Løb. Bagefter kørte vi hen til et lille Traktørsted hvor vi fik Kaffe og fik drukket vor medbragte Øl og Snaps.” Ja, den anonyme referent er så herligt optaget af den gode dag, at han helt glemmer at sætte punktum mellem sine sætninger.

   Nu var ikke alt en fest i klubben, men der foreligger omtale af flere jubilæumsfester. Til 10-års jubilæet i 1947 holdtes festen på Løjtehus, og deltagelse kostede 3 kr. Men så fik man også både mad og dans til Svend Eriksons Orkester, og endda i pausen underholdning ved den lokale teatergruppe Dramaten. Jubilæumsfesten i 1962 er også med dans, dog kun til ”Kleis’ harmonika”, og her har kommunen flottet sig og bevilget 250 kr. Blandt senere jubilæumsfester vil jeg her kun nævne den glimrende 50-års-fest i 1987 med middag i Lunds Selskabslokaler på Hørby Allé, den første jeg selv deltog i. Her deltog Quist Hansen som æresmedlem og hædredes som klubbens formand gennem hele 39 år.

    Organisatorisk var klubben således i Quist Hansens tid frem til 1974 præget af stor stabilitet, og også kasserere, sekretærer og menige bestyrelsesmedlemmer sad i flere år. Et enkelt kriseår med en meget dramatisk GF skal dog fremhæves her, nemlig i 1968, hvor der blev diskuteret udmeldelse af det skrantende Dansk Arbejder Skak til fordel for indmeldelse i Dansk Skak Union (DSU). Her satte Quist Hansen sin formandspost på spil, og det lykkedes at forhindre skiftet med stemmerne 12-11. Tårnby nåede dermed at være med i D.A.S. til den bitre ende i 1971, hvor arbejderskakforbundet kastede håndklædet i ringen og overgik til DSU. Og Quist Hansen fik endda DSU’s hæderstegn i 1977.

  Medlemsantallet holdt sig også nogenlunde konstant gennem de første 40 år, selv om mange GF-referater efterlyser øget indsats for hvervning af nye medlemmer, hvilket imødekommes af bestyrelsen med adskillige propagandaturneringer. I 1962 er der 33 medlemmer, i 1965 31 medlemmer, hvilket sådan kun er lidt flere end det nuværende niveau. Blot opleves det nuværende niveau som beskedent, fordi klubben i 1980’erne oplevede et sandt boom, hvor medlemstallet nåede op i nærheden af 90. Fremgangen var startet lidt tidligere, med 59 medlemmer i 1972, og i 1975 skriver bestyrelsen til kommunen og beklager sig over, at lokalerne på Saltværksvej ikke er store nok. Udviklingen hang også sammen med, at der kom flere stærke spillere til. De første såkaldt ”udenbys mesterspillere”, jeg har registreret i klubbens protokol, er to senere formænd, Kim Danielsen og Bjarne Knudsen, som fik titlen i 1977. Da jeg selv meldte mig ind i 1980 havde klubben startet en stor satsning med en juniorafdeling, og samtidig var flere stærke spillere blevet tiltrukket på grund af klubbens styrkemæssige fremgang. Snart fik vi vores divisionshold, et par år i starten af 90’erne helt oppe i 2. division, som dengang var den næstbedste, og mange af klubbens nuværende medlemmer, såvel som nuværende meget stærke spillere i andre klubber, fik deres skakopdragelse her. Det blev også til et dansk mesterskab i korrespondanceskak. Klubben havde en overgang 6 hold, og jeg er stolt af selv at have spillet 8. bræt på 6.-holdet. Jeg kom første gang på 1. holdet, da vi var i 2. division, men med stor afgang i midt-halvfemserne sluttede eventyret, og vi røg nedad, først til mesterrækken og nu til 1. række. Man kan så mene, at en ring er blevet sluttet og vi er tilbage på klubbens oprindelige niveau i forhold til den Københavnske skak.

   Denne jubilæumsartikel har ikke nævnt så mange navnkundige skikkelser i klubbens historie, som man måske kunne ønske, da jeg i stedet har lagt vægt på at finde frem til nogle linjer i særlig klubbens tidlige historie. Til slut vil jeg dog gerne nævne et par bemærkelsesværdige forhold angående klubbens medlemmer. Navnet Thorgrimson optræder første gang i turneringsfortegnelserne i 1945. Først er der en L. Thorgrimson, senere også en A. Thorgrimson, begge stærke spillere med gode resultater. Den stærkeste Thorgrimson er dog Elof, som vinder klubmesterskabet i 1957/58 og igen i 1960/61. Af GF-referaterne fremgår det, at Elof Thorgrimson stiller en del spørgsmål til bestyrelsen, og man kan undertiden ane, at han i sin ungdom var lige så meget en kværulant som adskillige senere medlemmer, som jeg ikke vil sætte navn på her. I dag kender vi ham slet ikke som sådan, og selv om han ikke længere er så aktiv, har han dog så sent som indeværende sæson igen skaffet point til førsteholdet.

   En anden markant familierelation i klubbens lidt nyere historie udgøres af to gange Knudsen, både den nævnte Bjarne og hans far Gunnar eller ”Gunse”, som mange af os stadig husker som en af klubbens mest rigtige formænd. Også de to gange Knudsens i hvert fald i 80’erne relaterede Jørgensen-familie har leveret mange bidrag til klubbens vel og virke, både med de kvindelige medlemmers mange smurte ostemadder, dengang en storproduktion var nødvendig (jeg nævner i parentes at den navnkundige Helge Ostemad på sine gode dage indtog 8 stk. pr. klubaften) og selvfølgelig især vores længst siddende bestyrelsesmedlem i nyere tid, Erling Jørgensen, som først kom i materialeudvalget i 1973, dernæst var revisor i 1974 og så blev bestyrelsesmedlem og kasserer i 1975. Erling fik i 1991 som den kun anden i klubbens historie unionens hæderstegn, særligt begrundet med indsatsen under det DM, som Tårnby arrangerede på Skottegaardsskolen i 1983. Erling mangler i øvrigt kun to år mere i bestyrelsen, så snupper han Quist Hansens rekord!

   Mine nuværende kolleger i bestyrelsen, Brian Baerentsen, Erik Nissen, Erling Jørgensen og ikke mindst Karlo Havmand, der fik sat styr på klubbens økonomi i en krisetid for nogle år siden, har selvfølgelig også præget klubbens historie, og de to førstnævnte, samt Kim Poulsen, og undertegnede udgør i dag klubbens skakmæssige top-4. Men den historie, og andre nuværende medlemmers, er det for tidligt at skrive færdig her.

Tilbage til nyheder